



Relevante artikler samt intro og baggrundstof
Vedrørende Handicapinitiativets demonstration ”Giv os nu det løft – få os op af den grøft”
Gennem min arbejdsrelaterede beskæftigelse indenfor handicapområdet, er jeg, ligesom mange andre desværre blevet vidne til, at forholdene og vilkårene for borgere med en funktionsnedsættelse er forringet og stærkt nedprioriteret politisk og økonomisk i flere årtier.
Derfor har jeg gået sammen med Handicapinitiativet (på opfordring
af nogle af deres medlemmer) om at arrangere demonstrationen i
Nakskov d. 5. oktober 2021 på Axeltorv med sloganet ”Giv os nu det
løft – få os op af den grøft”. Nakskov er én ud af elleve byer rundt i
Danmark, hvor Handicapinitiativet har afholdt denne demonstration for diverse lokalforeninger, patientforeninger og handicaporganisationer samt andre interessenter.
Disse demonstrationer er blevet til en videreførsel af Handicapinitiativets afholdte demonstrationer under sloganet ”I lovede os et løft – men smed os i en grøft!” d. 24. juni 2021 i de største byer i Danmark Demonstrationerne som er blevet afholdt d. 5. oktober 2021 har haft samme budskab, om at handicapområdet skal vægtes højt i den kommende finanslov, da området ikke har fået tilført ekstra midler i den indgåede økonomiaftale 2022 mellem regeringen og kommunerne, på trods af der har været positive udmeldinger siden valgkampen fra den nuværende regering, at handicapområdet skal prioriteres højt.
I forbindelse med at jeg har været med til at arrangere Handicapinitiativets demonstration i Nakskov, har jeg givet et interview til Ugeavisen Lolland, som blandt andet vedrører demonstrationen, hvor omdrejningspunktet har været at skabe fokus på, at handicapområdet skal på finansloven. Endvidere handler interviewet om, at jeg er ved at starte BPA’s Landsforening op.
Læs artiklen på linket her: www.folketidende.dk/Ugeavisen-Lolland/Anna-startede-ny-forening-med-en-staveplade/artikel/598315
Yderligere har Lolland-Falster dagblad, Folketidende været til stede ved Handicapinitiativets demonstration i Nakskov d. 5. oktober 2021, hvor journalisten har omtalt de fem taleres kritiske men beskrivende taler, angående at handicapområdet er gevaldigt nedprioriteret, og det har området været i årtier.
Jeg er en af talerne ved demonstrationen og har repræsenteret BPA’s Landsforening som stifter.
Lolland-Falster Folketidendes artikel vedrørende Handicapinitiativets demonstration i Nakskov kan læses på dette link: www.folketidende.dk/Lolland/Oensker-at-komme-paa-finansloven/artikel/598578
